Kan man male et gammelt badekar?

Et slidt badekar kan få hele badeværelset til at virke gammelt, selv om fliser, armaturer og møbler egentlig er i fin stand. Mange spørger derfor, om man kan male gammelt badekar i stedet for at udskifte det. Svaret er ja men ikke med almindelig maling, og ikke uden den rigtige teknik og forberedelse.

Når et badekar bliver sat professionelt i stand, handler det i virkeligheden mere om at opbygge en ny, stærk overflade end om at male i klassisk forstand. Det kræver specialprodukter, erfaring og en grundig proces, hvis resultatet skal holde til hverdagens brug, kalk, sæbe og rengøring.

Nedenfor gennemgår vi, hvad der faktisk sker, når et gammelt badekar males, hvilke trin der er vigtige i processen, og hvornår det giver bedst mening at få hjælp fra en specialist frem for at gå i gang selv.

Hvad vil det sige at male et gammelt badekar?

Når mange taler om at male et badekar, tænker de på en spand maling og en rulle fra byggemarkedet. I praksis er det en helt anden løsning, der skal til.

I stedet for almindelig væg- eller træmaling bruger professionelle en særlig type belægning, typisk baseret på polyurethan og epoxy. Den fungerer som en ny glaslignende hud på badekarret og er udviklet til at modstå:

– konstant fugt og vand
– sæbe- og kalkaflejringer
– rengøringsmidler
– daglig slid fra bad og karbad.

En simpel emaljelak fra hylden i byggemarkedet vil næsten altid give et ujævnt, sart og kortvarigt resultat. Overfladen bliver nemt ru, får løbere eller helligdage og kan begynde at skalle efter kort tid. Det kan sammenlignes med at lakere en bil med pensel i stedet for en sprøjtepistol i princippet muligt, men langt fra optimalt.

Derfor handler at male et badekar i faglig forstand om:

– grundig rengøring og forbehandling
– reparation af skader
– påføring af specialgrunder
– sprøjtelakering med et stærkt toplag.

Kombinationen af forarbejde og professionelle produkter er det, der giver den glatte, blanke og slidstærke overflade, som ligner ny emalje.

Trin for trin: sådan renoveres et slidt badekar

En af grundene til, at mange vælger en professionel løsning, er selve arbejdsgangen. Den er mere omfattende, end den ser ud ved første øjekast. I store træk ser processen sådan ud:

1. Grundig rengøring
Først fjernes alle sæbe- og kalkrester med kraftige, professionelle rengøringsmidler. Overfladen skal være helt ren, ellers binder de næste lag dårligt. Selv små rester kan give bobler, ujævnheder eller senere afskalninger.

2. Fjernelse af fuger omkring badekarret
Hvis der ligger en silikonefuge rundt om karet, skæres den væk. Silikone slipper ikke let, og maling eller belægning hæfter dårligt ovenpå. Fugen lægges først om efter renoveringen.

3. Afsyre og affedte overfladen
Badekarret behandles med produkter, som både matter og affedter overfladen. Det forbedrer vedhæftningen markant. Man kan sammenligne det lidt med at slibe og grunde et møbel, før det males bare med kemisk hjælp i stedet for sandpapir.

4. Reparation af skader
Skrammer, afslag og løs gammel emalje udbedres. Små huller og hak spartles og slibes, så de ikke kan ses i den færdige overflade. Uden den del vil alle ujævnheder træde endnu tydeligere frem, når den nye belægning kommer på.

5. Påføring af grunder
Der lægges en særlig grunder, som er udviklet til vådrum og til at binde sig til badekarrets oprindelige materiale. Den er bindeleddet mellem det gamle kar og den nye belægning.

6. Sprøjtelakering med polyurethan/epoxy
Til sidst sprøjtes flere tynde lag af den endelige belægning på. Her bruger man en professionel sprøjtepistol samme princip som ved autolakering. De fine lag giver en jævn, glat og stærk overflade, som minder om fabriksny emalje i både udseende og slidstyrke.

Hele ideen er at opbygge en ny, sammenhængende overflade, der både ser flot ud og kan holde i mange år, hvis badekarret bruges og rengøres fornuftigt.

Gør-det-selv eller professionelle: hvad kan bedst betale sig?

Mange overvejer at klare arbejdet selv for at spare penge. Det kan virke fristende, men der er nogle vigtige ting at have med i overvejelserne.

For det første er det svært at skaffe de samme produkter, som fagfolk bruger. Byggemarkeder anbefaler ofte emaljelak, men produktet er meget følsomt at arbejde med, og resultatet bliver sjældent hverken jævnt eller langtidsholdbart. Små fejl i forarbejdet manglende affedtning, fugtrester eller utilstrækkelig reparation af skader dukker næsten altid op senere som afskalninger eller misfarvninger.

For det andet kræver sprøjtelakering både udstyr og erfaring. En pensel eller malerrulle kan ikke genskabe den glatte, hårde overflade, som et badekar udsættes for hver dag. Overfladen får ofte synlige mærker fra værktøjet, og belægningen bliver tykkere og mere ujævn, hvilket øger risikoen for revner.

Set i det lys vælger mange at få en professionel ud og vurdere badekarrets stand. Typisk vil prisen afhænge af:

– hvor slidt og skadet badekarret er i forvejen
– om der er rust eller større afslag
– hvilke ønsker der er til farve og finish.

Ofte er en renovering dog markant billigere og langt mere bæredygtig end at udskifte hele badekarret. Ud over selve prisen på et nyt kar kommer nemlig udgifter til VVS-arbejde, eventuelle ændringer i fliser og reparation af vægge og gulv.

Derfor vælger mange at bevare et eksisterende kar, hvis det har den rigtige størrelse og form, og i stedet lade en specialist give det en ny overflade. På den måde får man et badekar, der føles næsten som nyt, uden at rive halvdelen af badeværelset ned.

Hvis du overvejer en professionel løsning, kan en erfaren virksomhed som Emaljespecialisten hjælpe med både vurdering, rådgivning og selve renoveringen. Her bruger man specialprodukter med høj slidstyrke og følger en gennemprøvet proces, som sikrer et flot og holdbart resultat, når du vil have sat et gammelt badekar i stand. Du kan læse mere på www.emaljespecialisten.dk.